Jeg synes at det er ret så magisk at tænke på, at når jeg engang får børn kan jeg sætte mig ned og fortælle dem om da jeg boede i usa for 10 måneder. Jeg kan fortælle dem om at jeg tog væk hjemme fra, blev en del af en ny familie, gjorde alle de ting som mange børn ikke vil kunne forstå, eller kunne klare. Det her ophold er en unik oplevelse. En oplevelse hvor jeg lære mig selv bedre at kende, åbner op for nye kulture og indtryk. Det er en oplevelse som ikke kan sammenlignes med nogen anden. Og det siger jeg til mig selv hver gang jeg sidder herover i det store USA, og savner min familie og venner hjemme i trykke lille dk. Det er her er en ting jeg kun kommer til at opleve engang. A once in a life time opportunity. Så jeg har bare at leve i nuet og få det bedste ud af det. Og ved i hvad? Det hjælper faktisk når jeg fortælle mig selv det. For nogle gange glemmer jeg helt, at jeg ikke bare kan komme tilbage hertil. At jeg ikke bare kan blive en high school student igen, at jeg ikke kan opleve Amerika fra den her synsvinkel nogensinde igen. Idag er det yngste jeg nogensinde kommer til at være igen, og det ældste jeg har været indtil videre. Det er skræmmende at tænke på, men vi kan aldrig spole tiden tilbage. Og derfor vil jeg aldrig fortryde at jeg tog herover. Jeg vil gøre hvert øjeblik værd at huske