Så havde man da også lige sit første besøg på et amerikansk hospital

Alyson's graduation party

Alyson & I

Andrew & Alyson

Tara, Erin & Kevin

Erin, Tara & Kevin

Yfu weekend i Connecticut

 Laura(Italy) & jeg

 Signe(Denmark), Hanna(Sweden) & jeg

 Udvekslingsstudenterne fra hele New England (Mass., New Hampshire, Maine, Connecticut, Rhode Island)

 Signe & jeg

Adele's "Chasing Pavements" (Cover) Erin Miller

My amazing friend, Erin!

Jeg er begyndt at inde at jeg skal hjem. At jeg ikke har noget valg. Og jeg er faktisk begyndt at acceptere det lidt. Det skifter nu fra dag til dag. Nogle dage ville jeg bare ønske at jeg kunne sætte på pause og lade varer for evigt. Men må indrømme at der er mange jeg savner derhjemme. Og der er mange som jeg virkelig glæder mig til at se igen.
Det bliver underligt at komme hjem til lille Århus igen. Køre igennem de små gader som jeg har kørt gennem så mange gange før. Se alle de ansigter igen, som jeg ikke har set i 10 måneder. Spise dansk mad igen, som jeg faktisk har helt glemt hvordan smager.
Ja jeg glæder mig vel til at rejse hjem til kedelige Denmark igen. Rejse hjem til alt hvad jeg forlod for at komme her. Ja jeg glæder mig vel.
Jeg glæder mig til at kramme alle igen. For tror ikke at jeg indser at de virkelig er der indtil, jeg kan mærke dem i mine arme. Indtil jeg kan høre deres stemmer. Deres grin

Nu er tiden snart inde
Det er snart tid til at tage afsked
Afsked med alt hvad der har betydet noget for de sidste 10 måneder
Alt det der har været ens liv, ens hverdag
Det vi har set frem til i så mange år er snart ovre
Det vi ikke har kunne tro på at vi virkelig skulle
Angsten er begyndt at gro indeni os, og vi er begyndt at indse at vi bliver nød til at acceptere at når det her er ovre, så er det ovre
At vi ikke kan komme tilbage, og opleve alt det her igen
Det her en oplevelse som vi bliver nød til at lægge bag os
Og bare tænke tilbage på det som et fantastisk minde
Men det bliver svært for de fleste af os
Det bliver hårdt, skræmmende
Noget ingen af os virkelig ønsker at skulle gå igennem
Året er fløjet forbi efter vores mening
Og familien og vennerne derhjemme er begyndt at nedtælle dagene der er tilbage
De er alle begejstret, glæder sig som små børn
Men så er der os
Os som ikke rigtig er helt så spændte på at komme hjem
Vi savner selvfølgelig alle dem vi har nær derhjemme
Men vi har forandret os, mens alle andre bare har levet deres normale liv
Den nye os er vant til omgivelserne herovre, vant til usa
Vi har modnet os
Vi er nu mere ansvarsfulde
Og har en bedre forståelse på livet
Vi skal til at forlade alt det der betyder mest for os lige nu
Og det er skræmmende
Vi har brug for tid
Tid til at forstå at vi er hvor vi høre til i verden
Det kommer til at blive svært, det ved hver og en af os
Men det der gør mest ondt
Er at ingen på nogen måde helt vil kunne forstå hvad vi går igennem
Ingen vil helt kunne sætte sig ind i det
Ind i hvor meget vi bare længes efter at vænne tilbage til vores andet liv
Efter noget tid vil vi selvfølgelig have vænnet os til det
Efter noget tid vil vi selvfølgelig have accepteret at intet kommer til at blive som før
Men alt tager sin tid
Og det er det eneste vi spørger jer om?